På 5. semester har I mulighed for at tage på en studietur. Planlægningen begynder på 4. semester i samarbejde med underviserne. Formålet med turen er både fagligt og socialt, så der arrangeres besøg hos relevante virksomheder og afsættes tid til andre aktiviteter. Turen varer typisk 5 dage og der er undervisningsfri.
Instituttet bidrager økonomisk til turen, så egenbetalingen holdes så lav som muligt. Instituttet dækker busrejse, entrébilletter og eventuelt en del af overnatningen.
Studieturen kan fx gå til Berlin eller andre byer i Tyskland.