Kvalitetshåndbog

Kvalitetshåndbog for Institut for Energi

Kapitel 1

Uddannelser og organisering

1.1 Studienævn

AAU Energis uddannelser i Aalborg styres i det daglige af Studienævnet for Energi.  Instituttets uddannelser i Esbjerg varetages af Studienævnet for Byggeri, Energi, Elektronik og Maskin (BEEM). Studienævnet for Energi består af fem VIP og fem studerende mens der i BEEM er tre VIP og tre studerende, der repræsenterer deres respektive uddannelser. 

Studienævnenes medlemmer er valgt af hhv. VIP'erne inden for studienævnenes område og de studerende efter reglerne for valg til de styrende organer ved universitetet. VIP-repræsentanterne er valgt for 4 år og de studerende for 1 år ad gangen. Studienævnene ledes af en studienævnsformand, der er valgt af studienævnet blandt dets medlemmer. Studienævnsformanden, der skal være en VIP-repræsentant, vælges for 4 år ad gangen. Konkret har studienævnene ansvaret for driften og udviklingen af følgende uddannelser:

Bacheloruddannelsen i ingeniørvidenskab, Aalborg, 1.-6. semester med specialiseringer inden for:

• Elektroteknik og reguleringsteknik
• Informations- og signalbehandling
• Kemiteknologi
• Maskinteknik
• Miljøteknologi
• Teknologi og design
• Termomekanik

Bacheloruddannelsen i energi, Aalborg, 1.-6. semester med specialiseringer inden for:

• Elektrisk energiteknik (Electrical Energy)
• Mekatronik (Mechatronics)
• Termisk energiteknik (Thermal Energy)

Diplomingeniøruddannelsen i bæredygtig energiteknik, Aalborg, 1.-7. semester med specialiseringer inden for:

• Elektrisk energiteknik (Electrical Energy)
• Mekatronik (Mechatronics)
• Termisk energiteknik (Thermal Energy)

Kandidatuddannelsen i Energy Engineering, (Energiteknik), Aalborg, 1.-4. semester med specialiseringer inden for:

• Electric Power Systems and High Voltage Engineering (Elektriske anlæg og højspændingsteknik)
• Fuel Cells and Hydrogen Technology (Brændselsceller og brintteknologi)
• Mechatronic Control Engineering (Mekatronisk reguleringsteknik)
• Power Electronics and Drives (Effektelektronik og elektriske drivsystemer)
• Thermal Energy and Process Engineering (Termisk energi og procesteknik)
• Hybrid Wind Power Systems (Hybrid vindmølleteknologi)

Bacheloruddannelsen i Energi (Esbjerg) (1.-6. semester) med specialiseringer inden for:

• Dynamiske systemer (Dynamic Systems)
• Termiske processer (Thermal Processes)

Bacheloruddannelsen i Applied Industrial Electronics (Anvendt Industriel Elektronik), Esbjerg 1.-6. semester med specialiseringer inden for:

• Industrial Electronics
• IT and Cyber Systems

Diplomingeniøruddannelsen i byggeri og anlæg, Esbjerg, 1.-7. semester.

Diplomingeniøruddannelsen i maskinteknik, Esbjerg, 1.-7. semester.

Kandidatuddannelsen i Sustainable Energy Engineering (Bæredygtig Energiteknik), Esbjerg, 1.-4. semester med specialiseringer inden for:

• Fluids and Process Systems (Strømnings- og processystemer)
• Offshore Energy Systems (Offshore Energisystemer)

Kandidatuddannelsen i Advanced Power Electronics (Avanceret effektelektronik), Esbjerg, 1.-4. semester. med specialisering inden for:

• AI and Autonomous Systems (AI og autonome systemer)

1.1.1 Arbejdsområde

Studienævnet for Energi blev etableret i januar 2007, mens Studienævnet for Studienævn for Byggeri, Energi, Elektronik og Maskin i Esbjerg (BEEM) blev etableret i 2022.

Studienævnene holder møde regelmæssigt, normalt én gang om måneden (undtagen juli, august og januar). På studienævnenes møder behandles forhold vedrørende uddannelsernes drift og udvikling. Emner kan omhandle politikker og principper for drift og udvikling af uddannelserne, revision af studieordninger, fordeling af ressourcer, samt behandling af semesterevalueringer, studiemiljø og diverse dispensationsansøgninger.

1.1.2 Studienævnenes sekretariat

Studienævnet for Energi sekretariatsbetjenes af  Gitte Hageman Christensen, mens Anette Lundsgaard Larsen er studienævnssekretær for BEEM. Studienævnssekretærerne varetager den daglige administration under ansvar af studienævnsformændene. Studienævnssekretærerne forbereder behandlingen af sager i studienævnene og varetager enkeltsagsbehandling på de områder, hvor studienævnene har det administrative ansvar for behandlingen. Studienævnssekretærerne journaliserer alle sager. Ansøgninger og henvendelser til studienævnene skal derfor sendes til den relevante studienævnssekretær:

• Gitte Hageman Christensen, Pontoppidanstræde 111, rum 1.112, tlf. 9940 9247, e-mail studyboard@energy.aau.dk
• Anette Lundsgaard Larsen, Pontoppidanstræde 111, rum 1.112, tlf. 9940 3623, e-mail StudyboardBEEM@energy.aau.dk

1.2 Studiesekretærer

Studiesekretærerne er studienævnets "decentrale administrationskontor", og kan betragtes som et servicecenter for de studerende. Alle semestre har tilknyttet en studiesekretær, som løbende servicerer semestret, herunder udsendelse af skema, lokale- og eksamensinformation, og øvrigt materiale som er relevant for de studerende. Hos studiesekretærerne kan studerende også få relevant information om studieordninger, eksamensordninger, fællesbestemmelser m.m.

Studiesekretærerne orienterer løbende om relevante informationer og har generelt en rådgivende funktion over for de studerende.

I semesterforløbet har studiesekretærerne ansvar for at formidle oplysninger om eventuelle skemaændringer, kursusaflysninger, eksamener mv. til de studerende samt berørte vejledere og kursusholdere.
 

1.2.1 Studiesekretærernes tilhørsforhold og placering

Uddannelserne i Aalborg
1.-10. semester på bachelor- og kandidatuddannelserne i Energi; bacheloruddannelsen i energi, diplomingeniøruddannelsen i bæredygtig energiteknik og kandidatuddannelsen i energiteknik samt bacheloruddannelsen i ingeniørvidenskab.

• Lisbeth Holm Nørgaard, Pontoppidanstræde 111, rum 1.113, tlf. 9940 3311, e-mail studysecretaries@energy.aau.dk
• Trine de Pont Nielsen, Pontoppidanstræde 111, rum 1.114, tlf. 9940 9277, e-mail studysecretaries@energy.aau.dk
• Tine Lindegaard Hansen, Pontoppidanstræde 111, rum 1.115, tlf. 9940 9753, e-mail studysecretaries@energy.aau.dk

Uddannelserne i Esbjerg
Første studieår 

• Sara Lindberg Hildebrandt, Niels Bohrs Vej 8, rum F119, tlf. 9940 9732, e-mail slh@staff.aau.dk

3.-10. semester på bachelor- og kandidatuddannelserne i Energi; bacheloruddannelsen i Anvendt industriel elektronik; kandidatuddannelsen i Avanceret effektelektronik samt diplomingeniøruddannelsen  i Bæredygtig energiteknik i Esbjerg

• Britta M. Jensen, Niels Bohrs Vej 8, rum F118, tlf. 9940 7693, e-mail bj@staff.aau.dk
• Charlotte Slot Lolk, Niels Bohrs Vej 8, rum F118, tlf. 9940 8773, e-mail cslo@staff.aau.dk

Diplomingeniøruddannelserne i Byggeri og anlæg samt Maskinteknik

• Anne Linde Poulsen, Niels Bohrs Vej 8, rum F118, tlf. 9940 7612, e-mail ap@staff.aau.dk

1.2.2 Studenterstudievejledningen

Studenterstudievejledningen er den lokale, fagtilknyttede studentervejledning på AAU Energi. Studenterstudievejlederen er selv studerende inden for fagområdet energi, og dennes opgaver spænder over en bred vifte af informationsopgaver, der omfatter både kollektiv og individuel vejledning. Studenterstudievejlederen informerer og vejleder nuværende og potentielle studerende om uddannelserne under Studienævnet for Energi mht. indhold, opbygning og studieform.

Dette kan ske både ved kollektivt arrangerede informationsmøder og ved de studerendes individuelle henvendelser til studievejlederen. Studenterstudievejlederen er også behjælpelig ved spørgsmål om fortolkning af studieordningerne, problemer med eksamener, samt evt. samarbejdsvanskeligheder mellem studerende og vejledere/kursusholdere. En anden vigtig funktion er hjælp til de studerende, der skal have udarbejdet studieplaner mv. i forbindelse med kurser/semestre, der ikke er bestået i første eller andet forsøg. 

Al individuel studievejledning sker anonymt, og studenterstudievejlederen har tavshedspligt efter de almindelige regler om offentlighed i forvaltningen. Studenterstudievejlederen kender universitetets administrative opbygning og de øvrige rådgivningstilbud, der findes for de studerende. Derfor vil studenterstudievejlederen normalt kunne hjælpe den enkelte med at finde vej til de rette personer, der kan hjælpe i det konkrete tilfælde. Studienævnet opfordrer studenterstudievejlederen til at være aktiv i forhold til studienævnet og uddannelserne, herunder at deltage som fast observatør ved alle møder i studienævnet.

Studenterstudievejledningen kan kontaktes via tlf. 93 56 20 47 og 93 56 20 48 eller e-mail energy.sg@energy.aau.dk

I studienævnet i Esbjerg varetages studievejledningen af studievejleder Heidi Valdkilde Abrahamsen, som kontaktes via tlf. 99 40 76 69 eller e-mail studievejledning@esbjerg.aau.dk

Kapitel 2

Ressourcer

Studienævnets dispositioner er tilrettelagt med udgangspunkt i Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultets fællesbestemmelser for uddannelser samt Aftale om undervisningsrekvisitionsnormering og undervisningstilrettelæggelse.

2.1 Modulsystem

Et semester består af 30 ECTS tilrettelagt undervisning, fordelt på kurser og projektarbejde. 1 ECTS defineres som i alt 30 timers arbejdsbelastning for den studerende, der kan være fordelt på skemalagt undervisning i form af lektioner, opgaveregning, laboratorieøvelser, workshops, e-learning og projektarbejde samt selvstudium og prøveforberedelse.

Et semester består af 20 uger svarende til ca. 200 halvdage á 4 timer plus diverse selvstudier og hjemmeforberedelse for at dække semestrets arbejdsbelastning for 30 ECTS på 900 timer.

2.2 Normer for honorering af undervisning

Hovedprincipper
Der skal etableres de bedst mulige rammer for undervisning og vejledning for de studerende og samtidig de bedst mulige arbejdsbetingelser for de ansatte. Dette sker med udgangspunkt i de tildelte ressourcer, som fordeles med baggrund i fakultetets normer. Fakultetet har vedtaget et normsæt pr. 1. oktober 2019, som timebetalingen for kurser og vejledning beregnes ud fra:

Fordeling af timer
Grundtakst for modul på 5 ECTS: 130 timer
Supplerende timer pr. studerende: 0,8 timer
Kursuseksamen inkl. -reeksamen, lærer og censor hver pr. studerende: 0,33 timer

Grundtakst for videolink ved flere end 3 studerende (udløser hjælpelærer): 65 timer
   
Projektvejledning pr. studerende pr. ECTS point: 0,7 timer
Max. vejledning pr. gruppe (15 ECTS): 65 timer

Max. vejledning pr. gruppe (20 ECTS): 80 timer
   
Projektcensur pr. studerende: 2 timer
Min. pr. gruppe: 8 timer
   
Reeksamination i projektmodul pr. studerende (eksaminator): 0 timer
Maks. pr. gruppe: 0 timer
Recensur i projektmodul pr. studerende: 0 timer
Min. pr. gruppe: 0 timer
   
Samlet til praktik og afgangsprojekt til diplomingeniører (45 ECTS): 31,5 timer
  
Semesterkoordinator på 1. år af bacheloruddannelsen: 60 timer
Semesterkoordinering efter 1. år (3.-9. semester): 40 timer
Semesterkoordinering på sidste semester af kandidatuddannelsen, hvis der finder koordinering sted: 25 timer

VIP-repræsentanter i studienævnet: 25 timer

Evaluering af eksterne uddannelses- og gæsteansøgninger: 0,33 timer pr. ansøgning

Noter
Ph.d.-studerende kan benyttes som supplement i undervisningen til at understøtte kurserne som hjælpelærer ved opgaveregning og ved evt. at give ekstra forelæsninger og spørgetimer . 

Der kan allokeres hjælpelærere til kurser med over 59 studerende. Timer til eventuelle hjælpelærere skal afholdes inden for ovenstående normer, der angiver det samlede timetal til alle undervisere. Hjælpelærere får 5 timer per lektion (1 times forberedelse, 2 timer til at følge forelæsningen og 2 timer til at hjælpe med øvelserne). 

Der opereres med en gentagelsestakst på 50 % ved afholdelse af samme kursusmodul for flere hold i samme semester. Taksten benyttes også, når egentlig gentagelse erstattes af videotransmission.

For helt små hold rekvireres ikke nødvendigvis alle kursusmoduler; nogle kan afholdes som en del af projektmodulet (hvis antal ECTS forøges tilsvarende), mens andre rekvireres som studiekredse, der aflønnes med 50 timer for 5 ECTS.

Ved kurser med videolink, hvor der undervises på begge campusser, deles kursets grundtakst (130 timer) ligeligt mellem underviserne fra Aalborg og Esbjerg. De øvrige timer, som medregnes pr. studerende, fordeles efter antallet af studerende i henholdsvis Aalborg og Esbjerg. 

Den angivne semesterkoordinering er faglig koordinering for især projekterne. Skemalægning, kontakt til gæstelærere, eksamen osv. er sekretariatsopgaver. For kursusmodulernes vedkommende i samarbejde med den kursusansvarlige underviser.

2.2.1 Honorering af fagkoordinator

Fagkoordinatorerne, der sørger for meritering af udenlandske studerende, tildeles 0,33 time pr. evalueret ansøgning, uanset om den studerende optages eller ej. Timerne tildeles ud fra indmeldte antal behandlede ansøgninger.

2.3 Ressourcer til de enkelte semestre

2.3.1 Gæsteforelæsninger

Der er afsat midler til et antal gæsteforelæsninger pr. semester. Midler til gæsteforelæsninger afklares med studienævnet på forhånd.

Planlægningsgruppen skal selv planlægge emner for disse gæsteforelæsninger og stå for annoncering og lokalereservation. Planlægningsgruppen består af semesterkoordinatorer, projektvejledere og undervisere.

2.3.2 Udgifter til projektarbejde og ekskursioner

Der kan bevilliges 200 kr. pr. studerende pr. semester til ekskursioner mv. i forbindelse med projektarbejdet eller studiet. Øvrige udgifter til ekskursioner mv. må de studerende selv afholde.

 

Kapitel 3

Semestrenes styring

3.1 Semesterstyringens formål

De enkelte semestres indhold og forløb tilrettelægges af en planlægningsgruppe forud for semestrets afholdelse på baggrund af tidligere erfaringer. Når semestret er afholdt, gennemføres en evaluering af forløbet og denne erfaringsopsamling bliver gemt til brug for planlægningen af det tilsvarende semester året efter. Denne proces er med til at sikre, at erfaringerne, gode såvel som dårlige, løbende anvendes til at videreudvikle og forbedre kvaliteten i uddannelserne i et samspil mellem vejledere, kursusholdere og studerende.

Til styring af det enkelte semester udpeges en VIP-repræsentant som semesterkoordinator og en studerende som studenterkoordinator. Studenterkoordinatoren kan altid søge råd og vejledning hos studienævnsformanden om problemer, som ikke kan løses umiddelbart.

Studienævnet lægger vægt på at eventuelle praktiske problemer om kursusafholdelse, gruppeorganisering mv. så vidt muligt løses, når de opstår, mens en samlet evaluering af semesterets forløb, indhold, projektarbejde mv. ifølge sagens natur først kan ske hen imod semestrets afslutning. Dette betyder, at semesterkoordinatoren sammen med studenterkoordinatoren får en aktiv rolle undervejs i semesterforløbet.

Semesterstyringsprocessen er beskrevet under punkterne Planlægning af semestret, Afholdelse af semestret og Evaluering af semesteret. Under disse overskrifter findes studienævnets retningslinjer og normer for de pågældende aktiviteter.

3.1.1 Semesterkoordinatorernes opgaver

Semesterkoordinatoren er den centrale ansvarlige person for semestret og er ansvarlige for at orientere studienævnsformanden hvis relevant. Det betyder, at semesterkoordinatoren skal være aktiv i alle faser i semesterforløbet, herunder løse eventuelle problemer ift. semesterets afholdelse. Semesterkoordinatoren udpeges af AAU Energi. Styringen af det enkelte semester er således semesterkoordinatorens ansvar Funktionsbeskrivelsen for semesterkoordinatoren indeholder en mere uddybende beskrivelse. 

3.1.2. Studenterkoordinatorens opgaver

Studenterkoordinatoren er en kontaktfunktion fra studiesekretariatet til de øvrige studerende. Desuden er studenterkoordinatoren tovholder for udarbejdelse af semesterevalueringsrapporten og udarbejdelse af indstilling til årets underviser. Studenterkoordinatoren vælges blandt de studerende på semesteropstartsmødet.

3.2 Planlægning af semesteret

De enkelte semestre på uddannelserne ved Studienævnet for Energi planlægges 1-2 måneder forud for semesterstart i henhold til det opstillede årshjul. AAU Energi rekvirerer timer til semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere. Disse findes på de to årlige undervisningsfordelingsmøder, der afholdes af studielederen for sektionslederne, studienævnsformand, studienævnssekretær og studiesekretærerne plus instituttets kvalitetsmedarbejder. De fundne medlemmer for hvert semester danner semesterstyringsgruppen for semestret. Semesterkoordinatorerne sørger for indkaldelse af projektforslag i henhold til årshjulet blandt VIP-medarbejderne i AAU Energi. Det er vigtigt, at semesterkoordinatoren skaber en konsensus om niveauet for projekterne i henhold til projekttemaet på det pågældende semester, som alle involverede er forpligtede til at følge. Denne konsensus kommunikerer semesterkoordinatorerne videre til de studerende ifm. semesterstarten.

Studienævnsformanden og studielederen kan i særlige tilfælde inddrages i problemer omkring tilrettelæggelse og afholdelse af semesteret, og studielederen kan også selv vælge at gribe ind.

3.2.1 Styringsgruppens medlemmer

Styringsgruppen består af semesterkoordinatoren, vejledere og kursusholdere på det kommende semester. Vejlederne, kursusholderne og semesterkoordinatoren udpeges af AAU Energi som ovenfor nævnt, og de studerende udpeges af medstuderende.

3.2.2 Styringsgruppens opgaver

Styringsgruppens opgaver og kompetencer er:

• at tilrettelægge det forestående semester indholdsmæssigt og sammensætte et kursusforløb. Endvidere skal styringsgruppen i samarbejde med studiesekretæren tage stilling til placering af ikke-skemalagte moduler.
• at udarbejde forslag til evt. revision af studieordningen med tilhørende kursusbeskrivelser og fremsende denne til godkendelse i studienævnet.
• at tage stilling til evt. ønskede gæsteforelæsninger og ekskursioner inden for de af studienævnet udmeldte økonomiske rammer til disse formål.
• afvikling af semestret herunder deltagelse i semestergruppemøder.

Som baggrundsmateriale for styringsgruppens arbejde, udsender studienævnssekretæren den gældende studieordning for det pågældende semester, semesterevalueringen fra foregående semester og evt. andet materiale, som er relevant for semesterplanlægningen til semesterkoordinatoren.

3.2.3 Tidsfrister

Planlægningen af semestrets indhold og anvendelse af de tildelte ressourcer sker efter følgende tidsfrister:

AAU Energi vedtager i samarbejde med studienævnet en ressourcefordeling, som danner rammerne for undervisningen på de enkelte semestre. Denne fordeling finder sted i hhv. maj og november på ovennævnte undervisningsfordelingsmøder.
Hvis styringsgrupperne har forslag til revision af kursusbeskrivelser fremsendes forslaget til godkendelse i studienævnet. Tidsfrist for fremsendelse er den 1. september for efterårssemestrene og den 1. marts for forårssemestrene.

3.3 Afholdelse af semestret

3.3.1 Semesteropstart

Semesterkoordinatoren præsenterer semestrets tema for de studerende. Desuden gennemgår semesterkoordinatoren semestrets kontekst, intentioner og målsætninger. Med andre ord skal de studerende præsenteres for, hvad de skal lære på det pågældende semester, og hvordan hænger det sammen med, hvad de tidligere har lært og senere skal lære. 

Semesterkoordinatoren præsenterer endvidere kursusrækken og sætter kurserne i relation til resten af uddannelsen, dvs. hvordan kurserne supplerer og passer ind i uddannelsens sammenhæng.

På 3. semester af bacheloruddannelsen inddrager semesterkoordinatoren et oplæg om hvilke samarbejdsmetoder, de studerende har lært på Første Studieår og om forskellene mellem Første Studieår og 3. semester. På 1. semester af bacheloruddannelsen inddrager semesterkoordinatoren endvidere en introduktion til den undervisnings- og evalueringskultur, som er gældende på studiet, herunder også hvilke krav og forventninger, der stilles til de studerende.

Semesterkoordinatoren er også ansvarlig for at fortælle om studienævnets kvalitetssikringsmetode, herunder opfordre de studerende til at deltage aktivt i semestergruppemøderne samt i evalueringen af semestret via studienævnets halvårlige spørgeskemaundersøgelse, og fortælle dem, hvorfor det er vigtigt med denne feedback.

I løbet af semesteret skal semesterkoordinatoren og studenterkoordinatoren løbende påse, at semestret forløber som planlagt via input fra semestergruppemøderne og efter studienævnets anvisninger.

Inden semesterstart indkalder studienævnsformanden samtlige koordinatorer og evt. vejledere til et møde, hvor eventuelle problemer kan diskuteres, og hvor opgaver og ansvar kan præciseres.

Alle nye studerende på AAU præsenteres for en ny model for studieaktivitet og den forventede arbejdsbelastning på et semester, hvilket beskrives i det følgende afsnit.

3.3.2 Studiaktivitetsmodel

Formålet med studieaktivitetsmodellen er at øge de studerendes læringsudbytte gennem en forventningsafstemning mellem studerende og undervisere. Modellen er illustreret således:

Præsentationen skal ske ved semesterintroduktion på 1. semester på alle bachelor- og kandidatuddannelser. Introduktion skal som minimum indeholde:

• Studieformen på AAU eksemplificeret gennem aktiviteter i studieaktivitetsmodellen.
• Forventet arbejdsindsats af de studerende – herunder forventet spidsbelastning i perioder (et fuldtidsstudium indebærer i gennemsnit 43-48 timers arbejde om ugen).
• Samspillet mellem de forskellige aktiviteter i studieaktivitetsmodellen på den konkrete uddannelse.
• De studerendes ansvar for egen læring.
• Studieaktiviteter organiseret af underviserne.
• Studieaktiviteter, som de studerende selv har ansvar for at organisere.

Modellen kan også bruges i planlægningen af uddannelser, semestre og kurser for at sikre en jævn arbejdsbelastning i løbet af hvert semester. Det er dog valgfrit, om man vil bruge modellen til dette. Der er udarbejdet et Excel-værktøj, som kan hjælpe underviserne med at skabe overblik over fordelingen af studiebelastningen på et semester.

Studieaktivitetsmodellen og brugen heraf uddybes i denne folder, hvor Excel-værktøjets anvendelsesmuligheder også uddybes.

Normalt lægges der max 6 regulære undervisningslektioner pr. uge.

3.3.3 Undervisning på semesteret

Kursusholderne skal være opmærksomme på de studerendes oplæg om "Den gode formidling i kursusundervisningen".

3.3.4 Løbende justeringer

Semesterkoordinatoren er ansvarlig for at gribe ind, hvis der er forhold på semesteret, som ikke fungerer tilfredsstillende fx om afvikling af kursusaktiviteterne. Studienævnet lægger vægt på, at semesterkoordinatoren søger justeringer og problemer løst på en hurtig og smidig måde. Hvis der fortsat måtte være problemer, skal studienævnsformanden inddrages.

3.3.5 Semestergruppemøder

Semestergruppemøder er et vigtigt redskab til monitorering af de enkelte uddannelseselementer i semestrene som grundlag for en samlet evaluering af semestret ved dets afslutning. Disse møder afholdes ud fra nedenstående principper:

• I løbet af semestret afholdes 2-3 semestergruppemøder. På 4. semester af kandidatuddannelsen afholdes ingen semestergruppemøder, men de studerende kan altid kontakte koordinatoren, hvis de oplever problemer på semestret.
• Samtlige vejledere samt kursusholdere samt mindst én studerende fra hver gruppe (gerne alle) deltager i semestergruppemøderne.
• Inden semestergruppemødet udfylder de studerende en besvarelse i SurveyXact for hvert kursus og projektet. Semesterkoordinatoren trækker en rapport og bruger denne som udgangspunkt for semestergruppemødet.
• På semestergruppemøderne gøres status over semesterforløbet, dvs. over de enkelte kurser og projekter men også semestret som helhed.
• Forretningsordenen for forløb af semestergruppemøder og skabelon for udfærdigelse af referat kan ses på studienævnets hjemmeside undervisnings- og uddannelsesevalueringer.
• Der føres referat af semestergruppemøderne, og referatet sendes til studienævnet senest en uge efter mødets afholdelse. Referaterne udsendes også til studerende, undervisere og vejledere på semestret via mail med cc til studienævnet. Det skal fremgå af referaterne, hvem der var til stede på mødet, konklusioner på de enkelte punkter samt væsentlige synspunkter, der ikke er dækket af konklusionerne samt eventuelle anbefalinger til studienævnet. Referaterne må indeholde navne på kursusholdere og vejledere.
• Såfremt der på mødet er fremkommet synspunkter eller ønsker, som studienævnet bør tage stilling til, skal studienævnsformanden for studienævnet straks efter mødet gøres opmærksom herpå.
  Kursusholdere og vejledere, der er forhindret i at deltage i semestergruppemødet, skal straks informeres om evt. synspunkter vedrørende den pågældendes undervisning mhp. omgående justering af kurset/vejledningen.
• Studienævnet gennemgår referaterne på det først kommende studienævnsmøde og foretager opfølgning umiddelbart herefter, hvis det er påkrævet.​

3.4 Evaluering af semesteret

3.4.1 Formål med evaluering

Studerende, vejledere og kursusholdere har en fælles interesse i, at semestrene som helhed og undervisningen løbende udvikles og forbedres, og at tidligere erfaringer bruges i denne proces. Semesterevalueringer udgør et vigtigt grundlag for studienævnenes arbejde omkring sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet. Vejledere og undervisere bruger ligeledes semesterevalueringerne til løbende forbedringer og justeringer af kurser og vejledning. Samtidig bruges evalueringerne som baggrundsmateriale for planlægning af næste års semester.

Som studerende kan man ikke forvente at stå foran påbegyndelse af et fagligt spændende og veltilrettelagt semester, hvis man ikke har deltaget aktivt og konstruktivt i at evaluere det semester, man lige har afsluttet. Denne cirkelslutning om løbende forbedring af studiemiljøet og uddannelsens kvalitet er et fælles ansvar for studerende, undervisere og studienævn.

3.4.2 Den samlede semesterevaluering består af følgende dele:

Undervisnings- og uddannelsesevaluering i SurveyXact
Den kvantitative undervisnings- og uddannelsesevaluering i SurveyXact foregår efter følgende principper:

Udsenselse af spørgeskemaer

• Spørgeskemaer sendes til studerende via deres AAU-mail senest ultimo juni for efterårssemestret og ultimo januar for forårssemestret.
• De studerende gøres opmærksomme på, at deres besvarelser er anonyme. 

Procedure for behandling af data

• Studiesekretariatet behandler data ved at opsummere resultaterne visuelt i et excel-ark.
• Studiesekretariatet sender det behandlede data for henholdsvis forårs- og efterårssemestret senest 3 uger efter semesterstart det efterfølgende semester til studienævnet og semesterkoordinatorerne. Semesterkoordinatorerne får kun data for det semester, de er ansvarlige for. 
• Resultaterne af undervisnings- og uddannelsesevalueringen lægges på instituttets hjemmeside Undervisnings- og uddannelsesevalueringer senest ultimo juni for efterårssemestret og senest primo december for forårssemestret i en rapport. Det kvalitative data og evalueringen af de enkelte kurser frasorteres fra denne rapport. 

Semesterevaluering på baggrund af semestergruppemøderne samt undervisningsevalueringerne

• Den samlede semesterevaluering udarbejdes med udgangspunkt i semestergruppereferaterne og resultaterne af undervisningsevalueringen.
• Behandlingen sker på det første semestergruppemøde på det næstkommende semester, som afholdes senest 4-5 uger efter semesterstart.
• Semesterevalueringen skal have form af en konklusion/handlingsplan med anbefalinger til studienævnet og til semesterstyringsgruppen for det følgende semester
• Semesterevalueringsrapporten sendes til studienævnet, som behandler denne på det næstkommende studienævnsmøde. Navne på kursusholder og vejleder må gerne indgå i rapporten.
• Konklusionen/handlingsplanen offentliggøres på instituttets hjemmeside Studiemiljøanalyser og -tiltag, dog først efter at personfølsomme oplysninger er fjernet. Opfølgningen på kursusevalueringen offentliggøres derfor ikke. 

Skabelon for udfærdigelse af den samlede semesterevalueringsrapport/opsummeringsrapport kan ses på studienævnets hjemmeside undervisnings- og uddannelsesevalueringer.

Procedure for opfølgning på data

• Studienævnet behandler undersøgelsens resultater og tager aktion ved forhold i undersøgelsen, der viser, at ændringer/forbedringer er nødvendige
• Studienævnssekretæren orienterer koordinatorer for semestrene senest 2 måneder før semesterstart om studienævnets afgørelser i forhold til semesterevalueringen.

3.5 Opfølgning på udfordringer i studiemiljøet

AAU Energi skal sørge for, at der bliver fulgt op på identificerede udfordringer i studiemiljøet. Udfordringerne identificeres typisk i semesterevalueringerne og via studiesekretærernes daglige kontakt med de studerende.

Studiemiljøet kategoriseres inden for tre områder: Det fysiske studiemiljø, det psykiske studiemiljø og det æstetiske studiemiljø. Campus Service har ansvaret for at udbedre fejl i det fysiske studiemiljø, mens instituttet har ansvaret for hhv. det psykiske og æstetiske studiemiljø.

De studerende kan indrapportere mindre fejl og mangler i studiemiljøet (manglende lys, defekt inventar osv.) til Campus Service vha. Building Support. Hvis der er mindre forbedringsønsker (bedre belysning, flere strømstik osv.) til studiemiljøet, går Studiesekretariatet i dialog med Campus Service, om de kan imødese disse ønsker. Hvis Campus Service ikke kan det, eskalerer instituttet ønsket til prodekanen for uddannelse. Ligeledes eskaleres større ønsker til forbedringer af studiemiljøet til prodekanen. Fakultetet har en fast procedure for, hvordan og hvornår instituttet eskalerer udfordringer og større ønsker til forbedringer af studiemiljøet til prodekanen.

Afslutningsvist for denne procedure skal instituttet sørge for, at de studerende årligt får feedback på, hvordan instituttet har fulgt op på identificerede udfordringer i studiemiljøet.

3.5.1 Overordnet beskrivelse af proceduren

• Udfordringer i studiemiljøet identificeres ad hoc og via semesterevalueringer, som behandles på studienævnsmøde (oktober-november/marts-april).
• Studienævnsformanden viderebringer øvrige identificerede uløste problematikker og øvrige ønsker fra henholdsvis forårets og efterårets semesterevalueringer (herunder eventuelle fravalg) til institutlederen (oktober-november). Dette sker umiddelbart efter behandlingen af semesterevalueringerne af forårssemestret i studienævnet.
• Institutlederen samler op på disse uløste udfordringer og ønsker og fremsender dem i en skabelon til prodekanen og studieservice (ultimo december).
• Prodekanen og Campus Service videreformidler tilbagemelding på de indsendte ønsker til institutlederen og studienævnsformanden (maj-juni).
• Instituttet giver de studerende tilbagemelding på opfølgningen på udfordringerne og ønskerne til studiemiljøet i afrapporteringen af undervisningsevalueringerne (jf. afsnit 3.4.2, senest ultimo juni for efterårssemestret og senest primo december for forårssemestret). 

Kapitel 4

Projektarbejde

Projektarbejdet afsluttes normalt med, at projektgruppen afleverer en projektrapport, som dokumenterer den indsigt og de færdigheder, som gruppen har opnået ved at bearbejde faglige problemstillinger på det pågældende semester. Denne projektrapport danner udgangspunktet for en eksamen, som afholdes i henhold til reglerne i Eksamensordningen (tillæg til Fællesbestemmelserne, som kan findes på hjemmesiden for Sekretariat og Uddannelsesjura).

4.1 Vejledere

Grupper, der er indskrevet til et semesterforløb, har krav på vejledning. Vejledertildelingen sker på baggrund af Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultets undervisningsnormer.

4.1.1 Vejlederens rolle

Projektvejledningen foregår gennem en dialog mellem projektgruppen og vejlederen og gennem vejlederens mundtlige kommentering af arbejdsblade. Et vejledningsforløbs succes er således afhængig af begge parters engagement og forventninger. Projektgruppen bør derfor ved projektstarten sammen med vejlederen diskutere, hvordan vejledningen skal foregå. Herunder bør vejlederen oplyse, hvor mange ressourcer han/hun har til rådighed for vejledningen.

Det er projektgruppens eget ansvar at udnytte vejlederressourcen hensigtsmæssigt. Projektgruppen bør derfor udarbejde en dagsorden for vejledermøderne, eller på anden måde gøre det klart for vejlederen, hvad gruppen ønsker at få vejledning i, og hvor gruppen mener at problemerne ligger. Vejlederen kan dermed målrette vejledningsindsatsen, frem for at skulle gætte hvad det er, gruppen har brug for.

Den enkelte studerende har ansvaret for egen læring, herunder at projektrapportens indhold er af tilstrækkelig kvalitet, ikke indeholder plagiat og at den afleveres til tiden. Projektvejledningens formål er at støtte og vejlede de studerende i denne læringsproces. Dette betyder, at en vejleder løbende bør tage stilling til de studerendes projektarbejde ved at give konstruktiv kritik hertil. Vejlederen kan også komme med forslag eller ideer til metoder og teorier mv., men det er ikke vejlederens opgave at "styre" projektarbejdet og udvælge teorier og metoder for de studerende eller at "sige god for" konkrete arbejdsblade i forhold til studieordningens krav.

4.2 Prøver

Reglerne for tilmelding og afholdelse af prøver findes i Eksamensordning for prøver ved Aalborg Universitet. Herudover har studienævnet vedtaget særlige retningslinjer for dispensation til et fjerde eksamensforsøg, som kan ses nedenfor.

4.2.1 Retningslinjer for 4. og 5. gangs dispensation

Studienævnet har vedtaget retningslinjer, som skal følges ved behandling af ansøgning om dispensation til en 4. og 5. gangs evaluering. Dette er for at tydeliggøre, at tildeling af et yderligere evalueringsforsøg kun sker i særlige tilfælde, og derfor bør denne mulighed ikke automatisk indgå i de studerendes evalueringsovervejelser.

Studienævnets retningslinjer er:

• Studerende, der ikke består projekt- eller kursuseksamen ved 2. forsøg anbefales at henvende sig til studenterstudievejledningen, hvor de vil modtage hjælp til udarbejdelse af en handlingsplan, som sigter imod, at eksamenen kan bestås ved 3. forsøg.
• Kun hvis man har gjort dette, kan man gøre sig håb om evt. at få dispensation til et 4. og 5. forsøg, hvis man alligevel ikke består i 3. forsøg.

Studievejledningen er også behjælpelig i forbindelse med udarbejdelse af ansøgninger til studienævnet om 4. og 5. gangs dispensation. Studienævnet lægger i denne forbindelse vægt på, at den studerende har fulgt den fastlagte handlingsplan, som vedlægges ansøgningen. Herudover gøres opmærksom på at der kun kan opnås 4. eller 5. gangs dispensation, hvis der foreligger særlige usædvanlige forhold fx af helbredsmæssig eller familiemæssig karakter.

Da vejlederen alene har en vejledende funktion, og da den studerende er ansvarlig for egen læring, er det op til den enkelte studerende, i hvilket omfang vejlederens ideer og råd følges.

 

Kapitel 5

Uddannelsesevaluering

Uddannelsesevaluering er en essentiel del af kvalitetssikringen af uddannelserne. Via denne systematiske proces indsamles der relevante informationer om hver uddannelse, som giver institutlederen, studielederen og studienævnsformanden (instituttets uddannelsesledelse) et vidensgrundlag til den kontinuerlige udvikling af uddannelserne. Denne proces tager afsæt i uddannelsesevalueringsrapporter og –møder, som skal give et tilbundsgående indblik i uddannelserne inden for de 8 kvalitetsområder: Nøgletal for kvalitet, opbygning og forløb, undervisningen og studiemiljøets kvalitet, forskningsdækning og –miljøer, pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling, nøgletal for relevans, dialog med dimittender og samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet.

5.1 Processen

Denne proces spænder over en periode på 6 år. I løbet af det første år skal instituttet udarbejde ovennævnte uddannelsesevalueringsrapporter for hver af instituttets uddannelser. Disse rapporter udgør vidensgrundlaget for arbejdet med selvevalueringen i de resterende 5 år af processen. Derefter afholdes et eller flere uddannelsesevalueringsmøder, hvor rapporterne bliver behandlet. På selvevalueringsmødet deltager instituttets uddannelsesledelse, prodekanen for uddannelse, næstformanden for studienævnet, aftagerrepræsentant(er), en ekstern faglig ekspert, kvalitetsmedarbejderen og evt. undervisere og studerende. På baggrund af uddannelsesevalueringsrapporterne og -møderne udarbejder instituttets uddannelsesledelse handlingsplaner for hver uddannelse. Handlingsplanerne skal kort beskrive overordnede strategiske og/eller konkrete tiltag, og hvert tiltag tilknyttes hver sine ansvarspersoner og deadlines. Derefter faciliterer Studieservice et handlingsplansmøde med deltagelse af instituttets uddannelsesledelse og prodekanen for uddannelse, hvor sidstnævnte skal godkende handlingsplanerne.

I hvert af årene 2-5 af selvevalueringsprocessen skal instituttet i oktober-november lave en statusrapportering på arbejdet vedrørende handlingsplanerne, hvor evt. nye handlinger også tilføjes. I december-januar indkalder studieservice til et møde mellem instituttets uddannelsesledelse og prodekanen. Her drøfter parterne status på implementeringen af handlingsplanerne sammen med statusrapporten, og der aftales evt. opfølgning. Hvis en handlingsplan justeres, skal prodekanen godkende den nye handlingsplan.

I processens 6. og sidste år foretages der en afsluttende status på implementeringen af handlingsplanen. Den afsluttende statusrapport behandles i sammenhæng med den årlige behandling af nøgletallene på et studienævnsmøde i oktober/november. I december/januar indkalder Studieservice igen instituttets uddannelsesledelse og prodekanen til et møde i stil med de forrige års tilbagevendende handlingsplansmøder. Til forskel fra de forrige handlingsplansmøder, aftales der kvalitetsområder og/eller nøgletal, som der skal arbejdes videre med i den efterfølgende selvevalueringsproces.

Den nuværende uddannelsesevalueringsproces for uddannelserne under AAU Energi startede i 2021 og kører dermed til og med år 2026.