EFFORT - Elektrificering og fleksibilitetsydelser fra Greenport North
Partnere i EFFORT projektet
EFFORTs partnerskab afdækker hele værdikæden med en samling af både private industrier, en DSO, balanceansvarlige, et GTS-Institut og et universitet. Derudover vil lokale virksomheder på havnen samt Hjørring kommune inddrages i projektet. Læs mere om projektets partnere her:
Aalborg Universitet, AAU Energi
AAU Energi (AAUET) er projektleder i EFFORT. De udøver forskning og undervisning på højeste niveau inden for hele energiområdet til gavn for både industri og det danske samfund i bred forstand. I EFFORT bidrager AAUET med deres ekspertise inden for smarte energisystemer og fleksibilitet med fokus på optimering af sektorkobling, multienergisystemer, fleksibelt elforbrug og integration af vedvarende energi. Foruden deres projektlederskab kommer AAUETs kompetencer bredt i spil i løbet af projektet - særligt i forbindelse med udvikling af tekniske, dynamiske modeller og styringer.
Link til hjemmeside: AAU Energi.
Greenport North P/S
Greenport North (GPN) er placeret på Hirtshals havn, og arbejder for den grønne udvikling på havnen gennem nye vedvarende energiløsninger, sektorkobling og cirkulær økonomi. Som en central aktør i havnens omstilling har GPN stor erfaring med innovation, design og udvikling af værdikæder for den grønne udvikling. GPN bidrager med deres erfaring inden for opstilling af rammebetingelser og optimering af værdikæder. De har en central rolle i scenarieopstillinger, demonstrationsaktiviteter og opstilling af roadmap for havnens fremtidige udvikling.
Link til hjemmeside: Greenport North P/S.
Hirtshals havn
Hirtshals havn (HH) er knudepunkt for tung transport, fiskeri, industri og maritime erhverv. De arbejder målrettet på at blive at blive epicenter for produktion og forbrug af grøn energi, samt støtter nye initiativer for erhvervsudviklingen på havnen. HH danner de fysiske rammer for EFFORT, og skal være med til at udvikle use cases og demonstration scenarier. Havnen har en tæt dialog med brugerne, og skal understøtte havnens virksomheder i at yde energifleksibilitet i fremtiden.
Link til hjemmeside: Hirtshals havn.
CenterDanmark Fonden
CenterDanmark (CDK) leverer digital infrastruktur, der understøtter aktører i energisektoren til udvikling af nye datadrevne løsninger. Selskabet har etableret Digital Energy Hub, der sikrer, at nye forskningsresultater bliver tilgængelige og bragt i spil i energisektoren gennem den digitale infrastruktur. I EFFORT tilbyder CDK en dataplatform til opsamling, lagring, sortering og kombinering af data med henblik på at teste og validere. I den forbindelse opsættes CDK de nødvendige rammer for overholdelse af GDPR-regler uden at gå på kompromis med indhentet data. CDK har ansvar for udvikling og implementering af den lokale datahub på Hirtshals havn.
Link til hjemmeside: CenterDanmark Fonden.
Nord Energi Net A/S
Nord Energi Net (NEN) ejer og driver elnettet i Vendsyssel, og forsyner ca. 100.000 kunder. Vejen mod 100% vedvarende energi er koblet op på en ny Power2X strategi, som NEN i projektet vil undersøge samarbejdsmuligheder inden for i forhold til udviklingen af elnettet. NEN bidrager med stærke kompetencer inden for udvikling af det elektriske elnet, samt viden om, hvordan fleksibilitetsydelser kan få indflydelse på kapacitetsbehovet i elnettet. I EFFORT står NEN for analysen af opstillede modeller for den elektriske infrastruktur.
Link til hjemmeside: Nord Energi Net A/S.
Centrica Energy Trading A/S
Centrica Energy Trading A/S (CET) er et multinationalt energiservice- og energihandelsfirma, som er ledende inden for energistyring og optimering på baggrund af deres handels-set up på alle elmarkeder, gasmarkeder og garantier for oprindelse. I EFFORT bidrager CET med stor ekspertise inden for elhandel for både private, industrien og samfundet generelt. Deres faglige fokus er på fremtiden bæredygtige energistruktur. De har ansvar for optimering og styring af fleksibilitetsydelser til elmarkederne i projektet.
Link til hjemmeside: Centrica Energy Trading A/S.
PlanEnergi
PlanEnergi (PE) er en organisation, der har til formål at fremme anvendelsen af ressourcebesparende og miljøbevarende systemer. De stræber efter at være på forkant med udviklingen inden for vedvarende energi og energieffektivisering. PE tilfører rådgivning inden for alle former for implementerings- og udviklingsprojekter i energisektoren, samt inden for planlægning, udvikling, design omkring biogas, Power2X, vind- og solenergi. I EFFORT skal de arbejde med scenariedannelse og databehovsafdækning, samt bidrage med deres tekniske viden.
Link til hjemmeside: PlanEnergi.
EMD International A/S
EMD International A/S (EMD) udbyder software, rådgivning, træning og viden til virksomheder og institutioner omkring forskellige undersøgelsesfaser for vindmølleparker, hybride energiløsninger og komplekse energisystemer både nationalt og internationalt. EMD bidrager med ekspertise i udvikling af simuleringsværktøjer inden for vind, energi og energihandel, og står med ansvaret for de større systemsimuleringer i EFFORT.
Link til hjemmeside: EMD International A/S.
Teknologisk Institut
Teknologisk Institut (TI) styrker erhvervslivet i mødet med fremtidens teknologiske og erhvervsmæssige udfordringer. De hjælper deres kunder med at udvikle nye teknologier og omsætter viden til værdi. I området for Energi og Klima arbejder TI med nye løsninger inden for energiområdet, herunder energieffektivisering, vedvarende energi og smart energi. Foruden Instituttets store viden inden for energisystemer bidrager de med deres kompetencer inden for energianalyse, databehandling og avancerede modeller for energisystemer. TI stiller avancerede laboratoriefaciliteter til rådighed i løbet af projektet, og vil konkret have et ansvar i opbygningen af den digitale datahub, samt i formidlingen og dissemineringen af projektets resultater.
Link til hjemmeside: Teknologisk Institut.