Use case 7: Opsætning af datahub og funktionaliteter
Til at få nødvendig indsigt i elnettet samt forbruget hos virksomhederne på havnen, vil EFFORT indsamle måledata fra industriens el-, varme- og vandforbrug, samt lokale produktion. Dataindsamlingen sker via opsætning af en cloudbaseret datahub, som udgør den syvende og sidste use case i EFFORT. Datahubben opbygges ud fra generelle principper omkring:
· Dataindsamling,
· Datalagring,
· Datadeling,
· Datasikkerhed,
· Skalerbarhed,
· Og analyse.
Hvad vil EFFORT opnå med use casen?
Datahubbens kan der indhente energirelaterede data på tværs af energisektorer. Når data samles fra forskellige kilder i én datahub, opstår muligheden for at anvende data på nye måder. Samtidig kan brugerne tilgå et nødvendigt datafundament via en central kilde.
Ved at indsamle virksomhedsdata gennem en datahub, kan EFFORT skabe grundlaget for, at virksomhederne kan træffe databaserede beslutninger, hvilket kan optimere virksomhedens energiforbrug og reducere deres omkostninger. Ved at indsamle og analysere data fra elnettet kan driftsmønstre i energitransport identificeres og optimeres i den reelle sammensætning af energiforbrug og produktion i systemet.
Centralt er også datahubbens bidrag til at optimere havnens og virksomhedernes forbrug af vedvarende energi.
Hvordan vil EFFORT arbejde med use casen?
Data skal indhentes fra DSO-segmentet (use case 1 [link]) og fra virksomhederne på havnen (use case 2-6 [link]). For at opbygge den datahub, der skal indsamle disse data, identificeres eksisterende data fra Hirtshals havn, samt udviklingsvejen for datahubben gennem anvendelse af Teknologisk Instituts EnergyFlexLab.
I EFFORT er der fokus på el-distributionsnettet, og de primære interessepunkter for forsyningsvirksomhedsdata er:
· de overordnede energistrømme i distributionsnettene,
· identificering af passive/aktive komponenter i systemet,
· og værdiparametre defineret til simuleringsformål.
For virksomhederne er de primære interessepunkter for data:
· de overordnede energistrømme til/fra virksomheden,
· identifikation af systemer/processer, der forbruger/producerer energi,
· samt fleksibilitetsindsigt i systemer/processer.
Gennem datahubben indhentes denne nødvendige data, som lagres og anvendes til udvikling af digital twin modeller, der skal muliggøre beregning af fleksibilitet og optimering af forbruget af vedvarende energi på havnen og hos virksomhederne.
Måleindikatorer for use casen
For at vurdere datas kvalitet og datahubbens funktionalitet måles der på forskellige opstillede indikatorer. Indikatorerne er:
· Datahub tilgængelighed (oppetid målt i %)
· Dataindtagelseshastighed ("MB pr. sek." og/eller "samplehastighed x samplede datapunkter")
· Evaluering af flaskehals (kapacitet for dataindtagelseshastighed/faktisk indtagelseshastighed), mål >= 1
· Databehandlingstid fra data er tilgængelig ved kilden til det indtages i datasøen (sekund pr. "dataoverførsel")
· Databehandlingstid fra data anmodes af forbrugeren til at den stilles til rådighed for overførsel (sekund pr. "dataoverførsel")
· Behandlingstid fra data er tilgængelig til kontrolforslag er tilgængelig (sekunder pr. kontrol) til evaluering af systemkontrolberedskab (krav til kontrolsløjfe/procestidsdatahub), mål >=1
· Latens fra datakilde til slutforbruger (sekund pr. "dataoverførsel")