En fremtid med mindre CO2-udledning kræver færre juridiske benspænd

En fremtid med mindre CO2-udledning kræver færre juridiske benspænd

En fremtid med mindre CO2-udledning kræver færre juridiske benspænd
Af Mads Sejer Nielsen, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Birgitte Bak-Jensen
I et omfattende energiprojekt har forskere fra AAU i samarbejde med 21 partnere udviklet løsninger til CO2-nedbringelse med lokale energisystemer gennem optimal, smart integration af vedvarende energiteknologier – som fx varmepumper, solceller og vindmøller.
”Ved at integrere teknologiske løsninger med sociale, regulatoriske og miljømæssige hensyn har vi skabt en genanvendelig ramme for bæredygtige energisystemer, der forbedrer livskvaliteten globalt,” siger Birgitte Bak-Jensen, der er professor i energi ved Aalborg Universitet og har koordineret projektet.
Forskerne har i fire år testet, hvordan man kan optimere energistyringen lokalt i f.eks. en landsby eller et villakvarter, så man ikke overbelaster elnettet, og hvordan man generelt bliver mere energieffektiv ved at benytte lokale muligheder som fx en vindmølle eller solceller.
Resultaterne er klare: Det kræver mere fleksibilitet og mindre juridisk kompleksitet, hvis man effektivt vil nedbringe CO2 på lokalt og nationalt plan – især i Danmark.
”Danmark har implementeret EU’s energiregler sådan, at man som borger ikke kan dele sin strøm fra fx solceller uden at lave et selskab, som leverer el. Det er ikke særlig hensigtsmæssigt for borgerne, fordi reglerne er meget komplekse. Hvis man virkelig har ambitioner om at nedbringe CO2 og samtidig lave smartere energiløsninger i fx yderområderne, så skal man have kigget reglerne efter, fordi lige nu er de en hæmsko for de mange små samfund, hvor det kunne gøre gavn,” siger Birgitte Bak-Jensen.
Det er især i omlægningen fra gas eller oliefyr, hvor der er CO2-besparelser at hente. Projektet har vist, at 20 husholdninger med gasvarme kan gå fra en udledning på 120 ton CO2 om året til omtrent 62,8 ton om året, hvis man skifter til at bruge solceller og varmepumper til hhv. strøm og varme.
Det svarer til 2,86 ton CO2-besparelse pr husstand.
Derudover kan investeringerne i en varmepumpe betale sig henover fire til fem år, da skiftet fra olie eller gasfyr vil spare i gennemsnit 20.000 kr. om året.
Og det er nødvendigt – fordi elnettet og fjernvarmenettet kan ikke følge med udviklingen alle steder i landet uden at det bliver dyrt for skatteborgerne.
Energioptimering er en forudsætning for at spare penge
Udfordringerne i især Danmark opstår i spidsbelastningen af elnettet. Mange danskere vælger de seneste år en elbil – og så vil man jo gerne tanke sin strøm, når den er billigst. Men hvis alle vælger at lade elbilen op kl. 2 om natten, hvor strømmen er billigst, så kan elnettet ikke følge med på den lange bane – medmindre man laver massive investeringer i en opgradering.
Derfor kræver det løsninger, som er mere fleksible for borgerne, så de f.eks. kan benytte billig strøm fra en lokal varmepumpe, solcelleanlæg eller vindmølle på andre tidspunkter.
”Hvis vi laver en bedre styring af den store elektrificering, der sker nu i Danmark, så vil elnettet godt kunne holde til belastningen uden enorme investeringer, men så skal der ændres i reglerne, fordi de er simpelthen ikke gode nok, som de er nu. Derfor har vi også udfærdiget nogle gode forslag til politikerne – både i Europa, men også i Danmark,” siger Birgitte Bak-Jensen.
I samarbejde med to andre Horizon 2020-projekter, SERENE og LocalRES, udviklede SUSTENANCE et brev til politikerne med otte konkrete anbefalinger:
Løsningerne blev verificeret på seks demonstrationssteder - tre i EU og tre forskellige steder i Indien. Disse demonstrationssteder i Danmark, Holland, Polen og Indien har leveret eksempler fra den virkelige verden for at vise, hvordan samfund med forskellige økonomiske, samfundsmæssige og politiske kontekster effektivt kan anvende de fundne løsninger.
SUSTENANCE-projektet har været finansieret af EU's Horizon 2020-program og Indiens Department for Science and Technology (DST), og samlede 21 partnere fra tre europæiske lande og Indien. Projektet blev koordineret af Aalborg Universitet i Danmark og Indian Institute of Technology Bombay (IITB) i Indien.